| | 100.000 fra Horsens Kommune til færdiggørelse af klubhuset. Klub-cms nyheder 19. september 2011 - 14:21 af: Jens Jensen Hatting-Torsted Fodboldungdom har modtaget kr. 100.000 fra Horsens Kommune til færdiggørelse af klubhuset.
Beløbet vil blive anvendt på færdiggørelse af køkkenet, nye døre og istandsættelse af mødelokalet.
Kommunen har ved tildelingen lagt vægt på, at vi selv har skaffet kr. 250.000 kontant og ca.kr. 250.000 i frivillig arbejdsindsats til projektet.
Desuden har KVIK-køkkenet sponseret et helt nyt køkken mod at vi kalder køkken og loungen for KVIK-loungen. Det gør vi naturligvis gerne.
Stofa har sponseret en fladskærm til KVIK-loungen og der vil blive mulighed for at lave bl.a landskamp- og champion-league aftener.
Vi forventer, at alle vil bakke op og give en hånd med ved pasningen af kiosken, specielt de som ikke i forvejen har en opgave i klubben.
Der er 10 frivillige, som har været sagt ja til at hjælpe i opstarten her i efteråret. Dejligt og tak til jer.
Til foråret bliver der brug for endnu flere og forventer at skulle bruge 5 forældre pr. årgang. Hanne Sønderby har taget ansvaret for at lede og fordele opgaverne i klubhuset og kan kontaktes på kvikloungen@gmail.com for tilmelding til pasning af kiosk og reservation til arrangementer på årgangene 100.000 fra Horsens Kommune til færdiggørelse af klubhuset. | |