529

HT får 100.000 kr. til bedre klubhus

Klub-cms nyheder
23. maj 2011 - 21:57 af: Lars Skipper Jensen

Kommunen skyder 100.000 kr. i at få renoveret Hatting-Torsteds over 30 år gamle klubhus. Det besluttede kulturudvalget i forbindelse med et budgetmøde i sidste uge. Udvalget har set positivt på kubbens ønske om at få et bidrag fra kommunen, fordi at frivillige kræfter i Torsted selv har stablet 200.000 kr. på benene og ydermed stiller frivillig arbejdskræft til rådighed i forbindelse med renoveringen. Kommunen står som ejer af klubhuset, så den føler sig forpligtet til at gøre noget. Hatting-Torsted samlede tidligere på året 150.000 kr. sammen i forbindelse med et arrangement i Torsted Hallen. Derudover bidrager klubben og sponsorer med 50.000 kr. hvorfra de 10.000 er penge vi blev tildelt da vi i januar blev kåret til årets klub ved Sport Awards.