Klub-cms nyheder
22. marts 2011 - 22:51 af: Lars Skipper Jensen
AC Horsens kontrakt med Mikkel Larsen er blevet ophævet og den fysisk stærke højre back rykker i stedet til Hatting-Torsted.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at min kontrakt med AC Horsens er blevet ophævet, men jeg føler, at det er det rigtige valg for mig. Jeg har trænet med U-19 holdet, men jeg har ikke spillet kampe for reserveholdet og jeg har haft svært ved at bevare motivationen, fortæller Mikkel Larsen.
Sportsdirektør Jesper Hansen glæder sig over, at Mikkel Larsen fortsætter i en af samarbejdsklubberne.
- Mikkel Larsen var en del af vores stærke U-trup i efteråret og han har gjort det godt, men vi har hård konkurrence om samtlige pladser. Vi har haft en god dialog omkring ophævelsen af hans kontrakt og vi er glade for, at en af vores samarbejdsklubber nu får glæde af hans kvaliteter