529

  Nyhedsbrev- august 2008

 

Træningstider

 Vi træner fortsat tirsdag og torsdag kl. 17-18 på Torsted Stadion, som I kan se på kalenderen. Vi er i gang med at undersøge, om vi kan forlænge deres træningstid til kl. 18.30. Hvis det lykkes, får I nærmere besked.

Meld afbud til træning

I skal huske, hvis jeres barn ikke kommer til træning, skal der meldes afbud til deres holdtræner. Hvem der er deres holdtræner, kan I se på den medfølgende spiller/holdliste.

Omklædning og bad i klubhuset

 I år opfordrer vi til, at jeres barn klæder om og går i bad i klubhuset. Fordi vi vil forsøge at opbygge en klubkultur for drengene. Der vil være en træner til stede på anlægget fra ca. 15 minutter før og efter træningen.

 Kalender

 Jeg har lavet en oversigt over alle de turneringskampe og træningskampe, årgang 99 skal spille frem til efterårsferien. De to stævner, de deltager i, er også noteret, men I får senere nærmere information om mødetid, sted og holdopdelingen til disse stævner. Der kommer også et efterårsarrangement, men det er ikke noteret på kalenderen, da jeg ikke har snakket med udvalget.

 Hold-/spillerliste

 I har fået en ny spillerliste med hjem. Jeg vil gerne opfordre til, at I kigger på om jeres barns navn, adresse, fødselsdag og E-mail er korrekte nu. Skulle det ikke være tilfældet, så kontakt mig lige, så vi kan få det ændret. På forhånd tak.

 Hjemmesiden

 Jeg vil opfordre jer til at gå ind på Hatting-Torsteds hjemmeside.

Adressen er; www.Hatting-torsted.dk. Derefter skal I gå ind under drenge U10. På denne side kan I finde kampprogram, holdlister, kalender og billeder for årgang 99.
Desuden kan I også finde adresser og ruteplan til de spillesteder, hvor jeres børn skal spille deres kampe. Gå ind under jeres barns holdnavns under drenge U10 (klik fx U10 B2 kampe). Tryk derefter på kamp nr. (k.nr.) og til sidst på ruteplan.

 Sæsonkort til AC Horsens hjemmekampe

 Alle spillerne på årgang 99, har mulighed for at købe sæsonkort med rabat til AC Horsens hjemmekampe. Det koster 300 kr. pr. sæson, og det er ståpladser.

Se Hatting-torsteds hjemmeside for yderligere information.
På afdelingens vegne
Shila Kæmsgaard Møller