Menu

Om DGI Fodboldskole

Den 2.Marts kl10.00 bliver tilmelding til fodboldskole Hatting-Torsted åbnet.

Hvem kan deltage:
U-7 til U-14 - man behøver ikke gå til fodbold for at være med på fodboldskolen.
Begynder, letøvede og øvede.
Med i deltagerprisen er:
1 Select spillertrøje og –shorts, 1 par Select strømper, 1 Select fodbold (str.4) og 1 bionedbrydelig vandflaske. Alt sammen i Select høje kvalitet.
Spillerpakken udleveres på fodboldskolen.

Tilmelding foregår via dette link: Tilmelding

 

Giv dit barn en god oplevelse på en DGI fodboldskole.

En uges fodboldskole i sommerferien, er fyldt med fodbold, sjov og nye spændende udfordringer sammen med andre glade børn.

Alle piger og drenge årgang 7-14 år, der elsker at spille fodbold og ønsker at blive dygtigere, kan være med.

Dygtige trænere er klar til at træne dit barn og sørge for, at børnene kommer til at arbejde koncentreret med nye fodboldfærdigheder, lære nye tricks og skills, spille intense små kampe med mange boldberøringer – alt sammen i et miljø med fokus på respekt, gejst og glæde.

Flot tøjpakke fra Select er med i deltagerprisen

1 Select spillertrøje og –shorts, 1 par Select strømper, 1 Select fodbold og 1 bionedbrydelig vandflaske. Alt sammen i Select høje kvalitet. Se billede af spillerpakken HER.

Spillerpakken udleveres på fodboldskolen.

Tilmeldingsfristen er 2. juni 2021.

Er først til mølle efter åbningsdato. Tilmeldingen er personlig og kan ikke overdrages til andre.

Det er muligt at ændre på sin tøjstørrelse til og med 2. juni 2021. Dette gøres via linket i bekræftelsen.

Aflyses fodboldskolen pga. Covic-19 tilbagebetales deltagergebyret.

 

Praktisk Info

 

Medbring

• Fodboldtøj, benskinner og fodboldstøvler

• I tilfælde af dårlig vejr, er det en god ide at have skiftetøj med

• Solcreme

• Madpakke

 

Frugtsponsor

Rema 1000, Torsted sørger for frisk frugt til alle børnene hver dag.

Efter tilmelding

Ved tilmelding (hvis der er flere pladser) efter 2. juni kan vi ikke garantere at tøjet bliver leveret til skolestart.

Ved tilmelding efter 2. juni opkræves et administrations gebyr på 100 kr.

Vi bestræber os på at levere bold og drikkedunk til alle uanset tilmeldingsdato.

Tøj størrelser

Select Tøjpakker fås i følgende størrelser:

4 år (109-110), 6 år (116-122), 8 år (122-128), 10 år (140-146), 12 år (146-152), 14 år (167-170), small, medium, large, x-large og xx-large.

Gruppeinddeling

På fodboldskolen inddeles der i grupper af ca. 16 børn.

Grupperne dannes som udgangspunkt efter alder.

Der kan blive ændret i grupperne, hvis Skolelederen vurderer, at det er nødvendigt.

Trænere/hjælpetrænere

Trænerne/hjælpetrænere er som udgangspunkt klubbens egne trænere.

Alle trænere/hjælpetrænere er uddannet på et DGI Fodboldskole trænerseminar forud for fodboldskolen.

Alle trænere/hjælpetrænere har en godkendt børneattest.

Afmelding

Skal ske inden 2. juni 2021 via linket i bekræftelsen.

Ved afmelding efter 2. juni 2021 tilbagebetales deltagergebyret som udgangspunkt ikke.

Foto og video

På DGI fodboldskoler kan DGI tage billeder og optage video og lyd som efterfølgende kan blive vist på alle DGI’s medieflader – også DGI’s sociale medieflader.

Ovenstående er situationsbilleder, hvor formålet vil være at illustrere en aktivitet.

Nogle af billederne kan efterfølgende vise sig at være gode at bruge i portrætsammenhæng, altså hvor der fokuseres mere på personen end aktiviteten.

OBS!

Vi gør opmærksom på at fodboldskolelederen har ret til at sende børn hjem / tage kontakt til forældrene, hvis barnet er uafklaret med at være på fodboldskolen eller på anden vis ikke viser interesse for fodboldskolen og/eller sine medspillere.