Få indflydelse i Hatting-Torsted Fodbold
Hatting-Torsted Fodbold afholder opstillingsmøde i Kvikloungen, Torsted Allé 104, tirsdag den 13. november 2018 klokken 19.00.
Opstillingsmødet bliver afholdt med henblik på at vælge medlemmer til hovedudvalget, og mødet bliver afholdt med følgende dagsorden
- Valg af dirigent
- Beretning
- Fremlæggelse af årsregnskab
- Indkomne forslag
- Valg af minimum 3 bestyrelsesmedlemmer for 2-årig periode (Henrik Mark Henriksen, Per Håsum og Frank Hove er på valg og modtager gerne genvalg, Bettina Feldt er på valg og modtager ikke genvalg)
- Evt.
Forslag, som ønskes behandlet under pkt. 4, skal ifølge vedtægterne være formanden i hænde senest 1 uge før opstillingsmødets afholdelse og sendes til jen@nybolig.dk.
Jens Jensen er formand for hovedudvalget, og han ser frem til en god aften, hvor der bliver mulighed for at diskutere fodbold.
- Vi håber, at rigtig mange har lyst til at deltage i mødet, og der er rig mulighed for at få indflydelse i klubben, hvis man har lyst til det, fortæller Jens Jensen.
Efter generalforsamlingen er klubben vært for smørrebrød og øl/vand, hvorfor tilmelding er nødvendig senest, den 11. november til jen@nybolig.dk.