Menu

Trænerduoen for Serie 3-holdet er på plads

image
10. november 2016 kl. 20:13

I den kommende sæson bliver det Thomas Honoré og Rasmus Bach, der skal stå i spidsen for Hatting-Torsteds Serie 3-mandskab.

Thomas Honoré og Rasmus Bach udgør en sideordnet trænerduo, og Honoré fortæller her om, hvorfor han også skal være træner i foråret.

- For det første arbejder vi med behagelige mennesker, og for det andet har vi en klar forventning om, at vi kan kæmpe med om oprykning til foråret, fortæller Thomas Honoré.

Han kan se tilbage på en godkendt efterårssæson.

- Vi sluttede som nummer to i rækken, og det er vi meget tilfredse med. Vi var tæt på at rykke ned i foråret, og vi havde et mål om at gøre det bedre i efteråret, og det gjorde vi. Vi var endda lidt ærgerlige over, at vi ikke rykkede op, for det havde vi gjort, hvis vi havde koncentreret os lidt mere. Vi har mistet nogle dumme point, men overordnet kan vi godt være tilfredse, lyder det fra Thomas Honoré.

Han fremhæver blandt andet den gode stemning på holdet.

- Vi har det kanon hyggeligt i omklædningsrummet, og jeg tror ikke, at der er mange klubber i Horsens, der har sådan en stemning i omklædningsrummet. Alle er med i tingene, og der er ingen, der smutter tidligt hjem, fortæller Thomas Honoré.

Luk