Menu

Flot moral, storsejr og champagnesprøjt

image
11. oktober 2015 kl. 10:45

I den forgangene uge har de to U14-hold været på banen, og onsdag tog U14 vest på langfart til Varde. 

Pigerne var endnu engang ikke helt klar fra start, og Varde fik lov til at løbe sig fri fra kanterne og deres 2 hurtige angribere var farlige. Efter et par dumme fejl i forsvaret stod der hurtigt 2-0 til Varde. Midtbanen og til tider også forsvaret fik bedre styr på tingene og fik også i perioder spillet ganske flot fodbold frem ad banen. Efter pausen kom pigerne tættere på markeringerne og fik bedre styr på Varde-spillerne, men lige lidt hjalp det, for Varde bragte sig foran 3-0. Pigerne viste dog høj moral og kæmpede videre. Mie Degn opsnappede en bold i Varde-forsvaret og bragte os på 3-1. Få minutter senere tog Mie igen ansvar og afdriblede Varde-forsvaret, inden hun reducerede til 2-3 - sikke et comeback. Efterfølgende sparkede Varde-målmanden en bold ud, som Simone nemt kunne opsnappe og udligne til 3-3.

På en råkold og våd onsdag fik tilskuerne noget at varme sig på og øjnede muligheden for igen at kunne tage point fra Varde. Men fair nok fik de scoret et fantastisk flot hovedskudsmål i de døende minutter. HT-pigerne fik vist moral og styrke og fik også vist, at de gerne vil lege med og kan få spillet til at flyde.

U14 8-mandsholdet skulle torsdag spille deres sidste og afgørende kamp i om førstepladsen. Billund havde kun to point op til HT-pigerne, så der skulle point på tavlen. Hele årgangen var mødt op til kampen som heppekor, og det gav en fantastisk stemning. Billund ville også gerne spille fodbold, men det meste af kampen foregik dog omkring midten og frem mod Billunds mål, hvor deres forsvar havde nok at gøre. Deres målmand havde mange redninger, og vi sparkede en del bolde forbi. Endelig fik vi hul på bylden, og Sofie Vinter Poulsen bragte os foran 1-0. Tre minutter udlignede Billund til 1-1 efter en fejlvurdering i vores forsvar, men Sofie var blevet tændt, og hun bragte os kort efter på 2-1 og 3-1. I 2. halvleg kunne Julie Uhrenfeldt fra højre kant sende en bold ind i Billund-forsvaret og direkte i mål til stor overraskelse for hende selv, men et fantastisk flot mål. Simone lukkede kampen med et langskud uden chance for Billund.

Kampen endte 5-1, champagnen sprøjtede, og hele årgangen sang. Aften blev rundet af med pizza og hygge.

 

Luk