Menu

OPRYKNINGEN I HUS EFTER NERVEPIRRENDE KAMP.

image
12. oktober 2015 kl. 21:58

OPRYKNINGEN I HUS EFTER NERVEPIRRENDE KAMP.

Søndag 11/10 kl 11.00 lød startfløjtet til sæsonens sidste kamp for U15 drenge A, der på udebane mødte Odder.

En sejr her ville betyde direkte oprykning til Mesterrækken, mens både nederlag og uafgjort ville betyde at en oprykning afhang af udfaldet af Østbirks kamp senere på dagen.

Der var derfor et ualmindeligt højt spændingsniveau blandt såvel spillere som de mange tilrejsende familiemedlemmer.

I første halvleg med medvind og solen i ryggen scores til 0-1, jublen er enorm.

Anden halvleg indledes og her forstummer jublen lidt, omend optimismen hele tiden forsøges bevaret ved 1-1, men sættes voldsomt under pres ved 2-1.

Dette er stillingen 10 minutter før tid, men så fandt de gæve HT-gutter et ekstra gear, og med holdspil og massivt fokus blev det til 2-2 og i kampens sidste minut 2-3.

Sejren blev fejret på behørig vis med jubel, sang og champagne (børneversionen) store smil og sejrsråb, og middag om aftenen for spillere og trænere.

KÆMPE STORT TILYKKE TIL SPILLERE OG TRÆNERE, SIKKE EN INDSATS.

 

Luk