Menu

Første nederlag i syv kampe til JS

image
26. oktober 2017 kl. 06:53

Lørdag den 21/10 skulle HT’s Jyllandsserieserie-hold ud i en vigtig kamp mod Sædding-Guldager. Og lad det være sagt med det samme – HT præsterede ikke i vanlig stil. SG startede kampen bedst, og udeholdets intention om at presse højt på banen lykkedes ikke til fulde.

SG fik for ofte plads på den centrale midtbane og med udgangspunkt i en fodboldmæssig kliche, så kom HT alt for ofte til at reagere – fremfor at agere i kampens første halvdel. Dette gav Sædding en del halve chancer og på en af disse scorede hjemmeholdet til pausestillingen 1-0.

HT var dog bestemt ikke uden muligheder, og de kom godt ud til 2. halvleg – og sad spillemæssigt på kampen. De kom dog aldrig helt op i gear – og det blev primært til farlige chancer omkring standardsituationer – her var det bl.a. tilbagevendte Simon Frederiksen, der havde et par fine afslutninger – ind ville bolden dog ikke.

HT satsede i kampens slutminutter alt på en reducering – og det gav blottelser den anden vej. Ca. 5 min. før tid scorede SG til 2-0 på en kontra, og kampen var dermed reelt afgjort. Summa summarum blev så, at HT måtte indkassere et nederlag efter 7 kampe uden et sådant.

Sædding-Guldager- HT: 2-0 (1-0)

Målscorere: N/A

Luk