Menu

Sæsonens første sejr til JS

image
13. september 2017 kl. 12:51

Lørdag den 09/09 skulle vi møde et stærk Kolding IF-hold på udebane.

Med 2 point i 5 kampe, så var vi efterhånden hårdt presset på pointkontoen.

Vi starter kampen dårligt og skal være glade for, at vi ikke er bagud efter 10-15 min.

Derefter kommer vi bedre med og da KIF får et gult kort, scorer vi på et flot langskudsmål ved Rune Graugaard minuttet efter.

Da KIF igen bliver fuldtallige, formår samme spiller at få endnu et gult kort, hvilket resulterer i et rødt kort – dette bevirker dog ikke, at KIF må spille kampen til ende med 10 mand – de må bare ikke sætte den udviste spiller ind igen efter den obligatoriske 10 minutters straf.

Lige inden pausen scorer Marcus Holch på et næsten lige så flot langskudsmål som Runes og pausestillingen er dermed 0-2 i vores favør.

2. halvleg udvikler sig til en noget rodet affære – og vi lukker KIF ind i kampen igen. KIF kommer på 1-2 efter ca 60 min., men vi formår, at slå hurtig tilbage ved en god omstilling, hvor Mads W flot spiller Marcus fri til sin anden scoring.

Med ca. 20 min. igen får KIF et noget tyndt straffe, som de effektivt udnytter. Endnu gang slår vi dog hurtig tilbage og Marcus fuldender sit hattrick, da han løber fra et halvtungt Kolding forsvar.

I kampens sidste fase presser hjemmeholdet hårdt på og med 5 minutter igen scorer de til 3-4. Dette giver panik i vores baggeste gelleder og Kolding kunne med lidt held have udlignet.

Dette skete dog ikke – og vi kan fortjent sætte 3 point på kontoen og glæde os over sæsonens første sejr.:-)

Kolding IF 2 – HT: 3-4 (0-2)

Målscorere: Marcus Holch: 3, Rune G: 1

Luk