Menu

Brænder du for børnefodbold?

image
29. november 2021 kl. 22:21

Brænder du for børnefodbold ?

Så er du måske vores nye børneudviklingstræner i Hatting-Torsted Fodbold

Vi søger en børneudviklingstræner som gennem leg, glæde, udvikling og motivation skal være med til at skabe et godt og trygt børnefodboldmiljø, hvor spillere, trænere og forældre trives.

Vi har mere end 350 børnespillere i alderen 4-12 år. For at styrke udviklingen af trænings- og klubmiljøet har vi indgået en børnestrategiaftale med DBU Jylland. Du vil som børneudviklingstræner få en stor rolle i opbygningen og videreudviklingen af et sjovt og anerkendende børnefodboldmiljø.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Sportslig ansvarlig for implementeringen af DBU´s børnesyn gennem børneklubvejledningen
- Hjælpe, oplære og vejlede børnetrænerne løbende på banen
- Sikre kvalificeret træningstilbud til alle børn (via DBU-træningsprogrammer, motivere trænere til at deltage på kurser)
- Sikre sammenhæng imellem årgangene både sportsligt og socialt (Den røde tråd)
- Arrangere åbne træninger (evt. i samarbejde med skole og SFO)
- Deltage på trænermøder og evt. i udvalgte forældremøder
- Sætte indhold og struktur på de enkelte årgange/ træningsgrupper
- Være medskaber af et årshjul for børnefodbolden, herunder forældre- og trænermøder, aktiviteter og sociale events samt kontakt til skole og SFO
- Evaluere og udvikle klubbens børnefodbold sammen med vores ungdoms- og hovedudvalg
- Indgå i netværk med andre børneudviklingstrænere (faciliteret af DBU)

Vi forventer at du:
- Har en C-licens eller vil i gang med at få en
- Har børnetrænererfaring
- Har en pædagogisk anerkendende tilgang til børn
- Har gode formidlingsevner overfor børn, trænere og forældre
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider
- Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
Vi tilbyder:
- Relevant uddannelse indenfor børnefodbold, herunder DBU Jylland børneudviklingstræneruddannelse
- Et miljø hvor du får mulighed for at udvikle børnefodbolden og dine lederkompetencer
- Deltagelse i DBU Jylland netværk med andre børneudviklingstrænere
- Sparring med vores klubrådgiver ved DBU
- Tæt samarbejde med ungdomsformanden og hovedudvalget.
Arbejdstid, sted og løn:
- Arbejdstiden forventes at være 15 timer pr. uge
- Dine primære opgaver er på banen, og en stor del af arbejdstiden vil være mellem 16-19 i hverdagene.
- Løn efter kvalifikationer.

Interesseret, så kontakt ungdomsformand Gitte Mortensen på mail ungdom@hatting-fodbold.dk

Vi glæder os til at modtage din henvendelse..

Luk