Menu

🔴 Sponsor nyhed - Sydbank ny sponsor i HT 🔴

image
18. november 2021 kl. 22:03

Sydbank – NY STORSPONSOR TIL HT SKILLZ

Hos Hatting / Torsted Fodbold drømmer vi.

Vi drømmer om at gøre vores klub endnu bedre for vores medlemmer.

Vi drømmer om at skabe et fællesskab, der går langt udover den enkelte spiller, det enkelte hold og den enkelte årgang.

Samtidig ved vi, at børn kommer for at lære: de skal have noget med hjem og det skal ske i et sjovt og motiverende miljø.

Det har været en af hjørnestene i etableringen af HT SKILLZ, hvor børn med passion for fodbold mødes og træner på tværs af årgange.

Derfor er det også glædeligt, at Sydbank har bakket op omkring projektet i form af et sponsorat. Det er essentielt for vores forening, at vi har partnere, der bakker foreningen op - ellers ville vi slet ikke kunne give vores medlemmer de her muligheder.

”Sydbank har altid været en tro partner i klubben og det velkendte Sydbank logo pryder i forvejen mange af vores hold, og nu også spillerne på SKILLZ konceptet.

Derfor er det ekstra stærkt og prisværdigt, at Sydbank endnu en gang støtter op.

De lever til fulde op til deres slogan om at støtte store lokale drømme hos foreninger som vores.” udtaler Lasse Kousgaard – der sammen med Timo Jensen har stået bag etableringen af SKILLZ.

Sydbanks sponsorater støtter primært holdsport og breddeidræt, hvor de stiller krav til, at sponsoraterne kan bruges aktivt og give værdi for begge parter.

For HT SKILLZ betyder det, at vores drøm om at skabe en stærkere forening bliver til virkelighed.
”Når man en fredag eftermiddag kommer op på banerne og ser spillere på tværs af årgange træne sammen iklædt ens trøjer og store smil, så bliver man bekræftet i, at vi ved en fælles indsats har rykket foreningen til glæde for alle.” Udtaler Timo Jensen.

Læs mere om Sydbank her
www.sydbank.dk – tag gerne fat i dem om det er som privat eller erhvervskunde og hør hvad de kan gøre for Jer.

I finder dem på Søndergade 18-20 eller per telefon 74 37 76 00, hvor de gladeligt tager imod jeres henvendelser.

Luk