Menu

Hatting Torsted er nu DBU Børneklub

image
17. juni 2022 kl. 08:06

Hatting-Torsted Fodbold kan nu kalde sig DBU Børneklub

 

Med vores nye titel som DBU Børneklub viser vi, at vi virkelig vil børnefodbolden.

Nu og i fremtiden vil vi arbejde endnu mere målrettet med vores børnefodboldtilbud for på den måde at sikre, at vi har et rigtig godt børnemiljø til klubbens fodboldbørn. Det betyder også, at vi vil prioritere børnefodbolden i klubben både økonomisk og organisatorisk.

At være blevet DBU Børneklub er først og fremmest en måde, hvorpå vi som klub peger arbejdet med vores børnefodbold i en særlig retning. Forskellige fokusområder skal være med til, at vi sikre, at børnene i klubben er sunde og glade fodboldbørn.

Arbejdet som DBU Børneklub har været i gang nogen tid, hvorfor vi tidligere på året kunne fortælle, at vi havde ansat en børneudviklingstræner, Frederik. Frederik er trænernes træner kort fortalt.

Frederik har allerede været rundt på årgangene (U4-U12) i forbindelse med træninger og sparret med de forskellige trænerteams.

Frederik arbejder tæt med vores træner og trinleder samt ungdomsudvalget, og det næste arbejde bliver at få konkretiseret vores fokus- og udviklingsområder. Dertil har DBU stillet en Børneklubrådgiver til rådighed, som vil hjælpe klubben med, at få prioriteret de rigtige områder. Det hele sker i klubbens tempo, sådan vi sikre kvalitet i gennemførelsen af de forskellige områder. Et spædende arbejde, som vi glæder os til kommer ud at leve på banerne.

DBU Børneklub er et tiltag, som er kommet sammen med DBU’s nye børnefodboldstrategi, som blev vedtaget i 2021. Målet er at gøre dansk børnefodbold til verdens bedste fodbold for børn. Det mål vil vi i Hatting-Torsted Fodbold gerne bidrage til, og derfor har vi nu underskrevet en aftale om at blive DBU Børneklub og arbejde målrettet med vores børnefodboldtilbud.

Hvis I har spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte ungdomsformand, Gitte Mortensen på mail - ungdom.formand@hatting-torsted.dk

Find vores børnepolitik HER

   

 

 

 

Luk