Menu

U13 – Årgang 2010 starter op igen!

image
28. juli 2022 kl. 12:32

U13 – Årgang 2010 starter op igen!

Så ruller bolden snart igen. U13 starter officielt mandag d. 1. August klokken 1700-1900 på 11 mandsgræsbanen ved siden af opvisningsbanen i Torsted.

Træningstider bliver som følgende:

•    Mandag (Torsted – græs) 1700 -1900

•    Onsdag (Torsted – kunst) 1645 – 1845

Spillerne skal være klar 10 min før, således at de ikke først kommer kl 17 og så skal til at binde snørebånd mv.

Vi kommer via tilrettelagte øvelser til at arbejde meget med spil intelligens, teknik derudover sprint teknik og lidt med spillestil.

Årgangen har taget nogle rigtige fine skridt ift. deres udvikling både som individuelle spillere såvel som hold, hvilket vi vil gøre vores ypperste for at gentage.

Jeres forberedelse som forældre er at gøre dem beviste om, at de skal gøre deres bedste til træning, de skal være læringsparate og at de alle via deres indstilling skal bidrage til det forpligtende fællesskab der sammen skal skabe det gode træningsmiljø.

Vores største ønske er at lære børnene om at hvis man yder en indsats, så er der en god chance for at forbedre sig. Derudover er det vigtigt, at de lærer værdien i at yde til et fællesskab. Hvis alle kommer veloplagte og læringsparate til træning, så bliver det en fantastisk træning og det er målet hver eneste gang – vi ønsker forsat at have et stærkt og trygt udviklingsmiljø.

Der vil blive indkaldt til et forældremøde, hvor vi vil fortælle kort om vores forventninger til den kommende sæson, det gode træningsmiljø, samtidig med at vi skal have en forventnings afstemning og vi vil komme ind med lidt ideer til rollen som de gode forældre til en børnesportsudøver.

Skulle man være interesseret i at høre mere eller prøve at komme og træne med, så tag gerne fat i trinleder Kenneth Hyrzkov på 4190 3310.

”Viljen til at ville – skaber evnen til at kunne”

Mvh Træner Teamet

Luk