Menu

Referat af generalforsamling 2019

image
03. november 2019 kl. 20:21

Referat af generalforsamling i Hatting-Torsted tirsdag den 29. oktober 2019 klokken 19.00


1. Valg af dirigent
Formand Jens Jensen og resten af Hovedudvalget pegede på Chris Møller som dirigent, og det var der ingen indvendinger imod.


2. Beretning
Klik her for at læse beretningen.

3. Fremlæggelse af regnskab
Kasserer Preben Matz fremlagde regnskabet. Kiosken har genereret 22.646 kroner i overskud, senior 23.984 kroner i underskud og ungdom 133.740 kroner i overskud. Det samlede overskud lyder på 132.403 kroner.

4. Indkomne forslag.
DGI’s advokat har set fodboldafdelingens vedtægter igennem. Vi havde det indtryk, at vi hæftede solidarisk afdelingerne imellem, men fodboldafdelingen er en selvstændig juridisk enhed med prorata hæftelse (afdelingen hæfter med de midler, den har).Vi har tidligere kaldt møder som dette opstillingsmøder, men vil fremover gerne kalde det generalforsamling. Da Hatting-Torsted blev etableret i 1992 var aftalen, at økonomien skulle fordeles i forhold til, hvor medlemmerne bor. Det faldt ud, da vedtægterne blev ajourført, og det er mest korrekt at få det indført igen (se §17).
Der skulle stemmes om følgende:
§1: Forslag om at tilføje, at Hatting-Torsted Fodbold er en selvstændig underafdeling af Hatting IF og Torsted IF.
§6: Opstillingsmøde ændres til generalforsamling
§8: Opstillingsmøde ændres til generalforsamling
§9: Opstillingsmøde ændres til generalforsamling
§10: Opstillingsmøde ændres til generalforsamling
§15: Opstillingsmøde ændres til generalforsamling
§16: Opstillingsmøde ændres til generalforsamling
§17: Opstillingsmøde ændres til generalforsamling
17 stemte for og 1 stemte blankt.
Enkelte formuleringer af paragraffer i vedtægterne kan være et emne til næste generalforsamling.


5. Valg af formand (Jens Jensen modtog ikke genvalg)
Flemming Madsen ønskede posten som formand, og der var ikke andre kandidater. Hovedudvalget pegede på Flemming Madsen. Flemming Madsen præsenterede kort sig selv og sin baggrund. En af hans prioriteter vil være at fremhæve klubbens værdier, og ønskescenariet er at øge medlemstallet.


6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Følgende var på valg ifølge vedtægterne:
Bjarke Ilkjær modtog genvalg
Morten Feldt modtog ikke genvalg
Preben Matz modtog genvalg
Per Håsum modtog ikke genvalg
Vakant bestyrelsesmedlem Martin Skjold modtog valg
Stefan Harboe takkede ja til at træde ind i Hovedudvalget.
Vibeke Asmussen, Tina Sørensen og Henrik Mark Henriksen har valgt at træde ud.
Hovedbestyrelsen ser nu således ud:
Flemming Madsen (formand)
Bjarke Ilkjær
Preben Matz
Martin Skjold
Stefan Harboe
Thomas Honoré
Frank Hove


7. Evt.
Der var ingen kommentarer til dette punkt.