Menu

Hatting-Torsteds piger vandt Vildbjerg Cup

image
03. august 2016 kl. 20:27

4 dage af sommerferien brugte 13 piger i Vildbjerg hvor der skulle hygges, spilles fodbold og hygges lidt mere. Det sociale er som altid i højsædet, men når disse piger først får en fodbold foran sig, ved de godt, hvad de skal bruge den til, og derfor blev det som så ofte set før et stævne, hvor pigerne igen skulle spille med om medaljerne. Men lad os tage det fra starten af. Pigerne mødte op tidligt torsdag formiddag og i kortege kørte vi til Timring Skole, hvor vi skulle overnatte. Vi var ikke fuldtallige, da 2 stadig var på ferie og ville støde til i løbet af dagen/aftenen. Men vi blev indlogeret og tog turen ind til indmarch. Desværre bestod vores kæmpe musikanlæg ikke hjultesten, og i sidste øjeblik blev det bestemt, at den måtte en tur i bilen til stor ærgrelse da der også var mikrofoner til, som vi skulle snakke og synge i. Vi var oversidder den første dag og tog derfor en tur i svømmehallen og så vores modstandere spille. Aftenen blev brugt på skumfiduser, højt musik og karaoke. Fredag havde vi 3 kampe fordelt over hele dagen, gudskelov på samme bane, så vi fik stillet vores pavillon op så vi havde vores base camp. Her blev der dagen igennem hygget, spillet musik, spillet kort og selvfølgeligt hygget med bolden. Første kamp viste vi på forhånd ville blive den sværeste i puljen og pigerne var helt klar til kamp og lagde et stort pres på modstanderen. Det var første kamp i lang tid og selv med en masse brændte store chancer var der ikke tvivl om sejren selv om den ”kun” blev vundet 2-1. De næste 2 kampe var lidt efter samme koncept, vi havde spillet og lagde det velkendte HT pres på modstanderen og vi vinder de næste 2 kampe 2-1 og 3-0. God start på dagen. Det betød også at den sidste pulje kamp lørdag var ubetydelig da vi allerede havde vundet puljen. Fredag kom vi sent hjem og aften blev brugt på bad og afslapning. Lørdag skulle vi tidligt op og efter en velfortjent sejr i 1. kamp 2-0 skulle vi ud i knald eller fald kampen i kvartfinalen. Her skulle vi møde nr. 2 fra en af de andre puljer, men de kunne heller ikke stå for HT presset og vi vinder 2-0. Det betød at vi igen lørdag skulle ud i 3 kampe og den sidste var semifinale. Dem vi skulle møde havde 1. kamp den dag og kom derfor med friske ben. Vi vidste at det skulle blive en hård kamp og at det norske hold var super dygtige. Pigerne blev beordret hvile i 30 min. nogen sov, andre trillede tommelfinger, men et eller andet må det have hjulpet for pigerne var max. klar. Fra start viste nordmændene at de godt ville leget med, de spilled godt sammen og havde nogle gode afslutninger. Vi kommer for første gang i turneringen bagud 0-1. Ved uafgjort gå det hold med flest hjørne spark videre og vi holdt nøje øje med dette. Vi kommer på et fantastisk mål af Mølle på 1-1 og fører på hjørnespark. Nordmændene presser dog stadig på og Laura må ud i en fantastisk redning flyvende i luften for at holde os foran (på hjørnespark) Men HT presser stadig og i 2. halvleg er der egentligt ikke tvivl om udfaldet efter at Mølle header bolden i mål efter et perfekt indlæg fra Marlene til slut resultatet 2-1 til HT. En fantastisk spillet kamp med 2 hold som begge havde noget at byde på. Desværre betød kampen også at vi måtte have Simone og Katrine en tur forbi samaritterne på vej hjem, de blev beordret is 3 gang den aften og ro. De kunne så ligge og modtage skumfiduser og høre på skønsang hjemme på skolen. Søndag var det finale dag og det var stilhed før storm. Finn var rastløs og tiden gik bare for langsom. Men endelig blev kl. 11 og vi skulle i gang. Der var igen søndag et fantastisk fremmøde af forældre og forventningerne var store da pigerne havde vist flot spil alle dage. Men var benene for trætte med 2x3 kampe de sidste 2 dage? Det var i hvert fald ikke hvad de viste, for pigerne fortsatte hvor de slap lørdag og lagde pres på det tyske hold fra start og efter få minutter var vi meget tæt på en scoring desværre få cm fra mål. Vores 2 hurtige angriber i Thea og Simone kan ikke mange følge og det var da også den hurtighed Thea 2 gange brugte og sikrede en finale sejr på 2-0. Som den tyske træner sagde efterfølgende, de var chance løse og vores seje piger kunne endnu engang stille sig øverst på skamlen som vinder af VILDBJERG CUP 2016. Tusind tak for en fantastisk tur, tusind tak til Milla og Thea fra Stensballe IK for at være med, og tusind tak til alle jer forældre som dag efter dag stod på side linjen for at bakke holdet op. Tusind tak til Thorsten, du har virkelig gjort det nemt for os og hjulpet med en masse praktisk så det hele har kunnet køre gnidningsfrit. Og tak til alle jer spillere som igen giver os en oplevelse både på og uden for banen som kun kan gøre en glad. I er noget helt særligt og har en helt unik måde at være sammen på.

Luk