Menu

JS-drengene indledte sæsonen med en storsejr

image
17. august 2016 kl. 19:07

Cheftræner Henrik Gudmandsen var en tilfreds mand efter sæsonstarten, der bød på en 4-0 sejr over Vejen. Hvad blev resultatet og hvad er din reaktion på kampen? - Vi vandt 4-0 i en kamp, hvor nyoprykkerne fra Vejen startede frisk til med højt pres og mange mand fremme, som satte os under et vist pres. Efterhånden fik vi dog sat på kampen, og fik til sidst i første halvleg scoret et par forløsende mål. I anden halvleg pressede Vejen hårdt på fra start i den hårde medvind, og fik hurtigt et straffe ud af anstrengelserne. Heldigvis for os valgte skytten at sparke forholdsvis langt forbi, og efterhånden som halvlegen gik, sivede luften og energien ud af de unge Vejen-folk. Vi fik scoret to mere til sidst, og fik trods fin modstand en stor sejr til sidst. Hvilken type modstander stod I overfor? - Som ny oprykket har de gejsten og viljen fra serie 1 at køre videre på. Dette gav dem en flot sejr i første kamp mod Sædding. De forsøgte med samme pres mod os, men med god fysik, gejst og klogskab satte vi os på kampen. Vejen skal dog nok få deres points, når de efterhånden har vænnet sig til det højere tempo og hårdere fysik i JS. Det har de helt sikkert materialet til. Udover evt. point, hvad tager I så med fra kampen? - At vi nu glæder os rigtigt meget til tirsdagens kamp mod topholdet fra Hedensted. De er startet som forventet som favoritter i rækken med to sejre, men selv om det naturligvis bliver mere end svært, håber vi på at gøre det svært for Hedensted i tirsdagens kamp i Torsted.

Luk