Menu

Storsejr til JS over Brædstrup IF

image
22. september 2016 kl. 19:38

Hatting-Torsteds jyllandsseriehold vandt med hele 5-1 over Brædstrup IF.

Her kan du læse cheftræner Henrik Gudmandsens syn på kampen:

Hvad er din umiddelbare reaktion på opgøret?
- At vi er meget glade for sejren på 5-1 over rækkens nummer 2, da vi dermed kommer lidt tættere på både Brædstrup og topholdet Hedensted i tabellen. Bunden er endvidere kommet et stykke væk, men rækken er med weekendens resultater blevet mere tæt, og alt kan stadig ske.

Hvad lykkedes I med i kampen - og hvad lykkedes I ikke med?
- Vi satte Brædstrup under stort pres fra start og kom da også hurtigt foran. Ved pausen var kampen reelt afgjort med vores 4-0 føring, og i 2. halvleg stod den mere på cruise control. Brædstrup var over hele kampen ikke i nærheden af at true os. De kom med 5 sejre i træk, men vi lykkedes perfekt med at gøre ondt på deres svage sider.  

Hvilke ord vil du sætte på modstanderen efter kampen?
- At de i stærkeste opstilling stadig er favoritter sammen med Hedensted til at tage en plads i oprykningsspillet. 

Luk