Menu

Fortjent sejr til HT/SIK U13-piger

image
28. februar 2017 kl. 20:24

Den første officielle kamp under holdsamarbejdet mellem HT/SIK U13 piger gav en sejr over lokalrivalerne fra FC Horsens.

Cheftræner Steen Christensen oplevede kampen således:

I dag havde vi første kamp i træningsturneringen. Det var en kamp mod en særdeles kendt modstander, nemlig vores lokalrivaler fra FC Horsens.

Det var første modstander i mesterrækkeniveau, så det var spændende at se, hvordan vi på nuværende tidspunkt stod over for hold på det niveau. Vores første to modstandere Skanderborg og Lystrup har været forholdsvis lette kampe, hvor holdet var klart bedst, og ikke fik meget modstand.

Vi havde dog godt styr på FC, og havde en del chancer, som desværre ikke blev udnyttet. Vi får dog bolden i mål med en friløber til Sara. Sara var konstant farlig pga sin hurtighed som vil blive et stærkt våben offensivt.

Forsvaret blev udfordret mere idag, men vores forsvar klarede kampen rigtig flot, og holdte reelt FC fra chancer. Stor ros til Sille, Anna, Vera og Laura for en solid indsats.

Fremad banen var der også gode indsatser. Jeg vil gerne fremhæve Enoma, som spillede på venstrekanten og havde flere gode præstationer.

Kampen blev fortjent vundet 1-0, men sejren kunne sagtens have været større. Det havde pigerne fortjent. I næste kamp vil vi forsøge at få scoret på flere af vores chancer, så det ikke bliver spændende til sidst.

Kampens spiller blev delt af vores to hurtige løbere Sara og Anna.

Sara farlig i mange situationer og kampens eneste målscorer.

Anna i midterforsvaret, hvor hun brugte sin hurtighed til at forhindre FC i at få chancer.

Stor ros til hele holdet for en god sejr over lokalrivalerne.

Luk