Menu

IT OPTIMISER – NY STORSPONSOR TIL HT SKILLZ

image
10. november 2021 kl. 12:20

IT OPTIMISER – NY STORSPONSOR TIL HT SKILLZ 

Et af de helt store mål med etableringen af HT SKILLZ har været at styrke sammenholdet blandt spillerne fra de forskellige årgange, samt at give spillerne muligheden for at dygtiggøre sig gennem en ekstra gang kvalitativ træning. 

”Det er klart at der er udgifter med et sådant setup, som spillerne bliver tilbudt. Derfor er vi ekstremt taknemmelige for de sponsorer, der har valgt at stå bag konceptet og bakke op. Det betyder eksempelvis, at vi har haft mulighed for at tilbyde træningstøj med tryk af eget navn til alle spillerne. Alene uniformeringen af spillerne er med til at skabe et fællesskab på tværs af årgangene” udtaler Lasse Kousgaard – der sammen med Timo Jensen har stået bag etableringen af SKILLZ   

En af de sponsorer der står bag SKILLZ er IT Optimiser, som arbejder med rekruttering af specialister i SAP®-branchen. Virksomheden med hovedsæde i Skanderborg løser opgaver både i Danmark samt udenfor landets grænser. Virksomheden løser både opgaver indenfor freelance samt fastansættelse af SAP specialister. 

En af virksomhedens grundværdier er ”vi ved mere om mindre”. De er specialister indenfor deres felt, og arbejder hver dag på at blive endnu bedre. Deres mission er at skabe værdi for deres kunder og kandidater ved at sikre det bedste match mellem virksomhedens behov og krav med kandidatens kompetencer og ønsker.

”De værdier som vores virksomhed står for, er i tråd med de værdier som HT SKILLZ har præsenteret os for i forbindelse med etableringen af konceptet. Det handler om at skabe merværdi i form af sociale og fodboldmæssige kompetencer hos spillerne, samt at gøre Hatting / Torsted til en attraktiv klub at være en del af. Det vil vi naturligvis gerne bakke op omkring” udtaler Michael Hoe – partner og grundlægger af IT Optimiser. 

Læs mere om IT Optimiser her www.itoptimiser.com/da/ - find dem gerne på Linkedin og giv dem et like.  

Luk