Menu

Årgang 10 - Aalborg cup

image
20. maj 2022 kl. 17:37

Hatting / Torsted Årgang 10 - Ålborg Cup 2022

 

Vores U12 hold er netop hjemvendt fra Ålborg Cup. Stævnet hvor vi tidligere har opnået en masse gode kampe og med fine resultater til følge. Vi havde denne gang 2 hold med og begge hold leverede en masse godt spil og en god portion figtht.

 


Vanen tro holdte de to HT hold sig helt fremme i turneringen og begge hold var med i finale runden. Desværre blev det ikke til guld denne gang, men vi gjorde hvad vi kunne og drengene leverede en stor præstation. Hold 2 tabte knebent semifinalen til de senere vindere. Holdet gik ubesejret gennem puljespillet og i kampen om 3-4 pladsen der blev det desværre ligeledes til et smalt nederlag efter straffespark konkurrence. En stor tak skal lyde til Daryan, Sune og Johan fra U11, fordi de tog turen med til Ålborg for at hjælpe U12 drengene.

 

Hold 1 kom til finalen efter ligeledes at være gået ubesejret gennem puljespillet, men med nogle tætte og nervepirrende opgør i gruppespillet. Finalen blev dog desværre tabt til hjemmeholdet Ålborg KFUM der hurtigt i kampen fik lavet 2 mål og efterfølgende blev alt sat ind af drengene for at indhente forspringet, trods en reducering og med masser af powerplay så endte kampen med et nederlag på 2-1.  

 

Alt i alt et flot stævne af drengene – dejlig at se kammeratskabet vokse mellem gutterne også årgangene imellem. Stort med forældreopbakningen!!

 

”Viljen til at ville – skaber evnen til at kunne”

 

Luk